Foreningerne bag   |   Vedtægter   |   Kontakt   |   Gå til forsiden

Musiksponsorer:







Tange Sø Folk Festival 2010

NYHEDER

23. august 2010
1300 festivaldeltagere trodsede regnen
Vejrguderne var ikke mildt stemt over for Tange Sø Folk Festival i lørdags. Regnen silede ned det meste af dagen og solen så man ikke noget til. Alligvel var der ikke mindre end 1300 festivalgæster, som trodsede regnen for at hygge sig med hinanden og et fantastisk godt musikprogram. Det er en tilbagegang på 300 i forhold til sidste år, hvor antallet af deltagere toppede med 1600.
- Vi havde naturligvis håbet på at kunne slå sidste års deltagerrekord, siger festivalformand Kristian Pihl Lorentzen. - Ikke mindst fordi vi havde satset på et endnu mere slagkraftigt musikprogram. Vejret har uden tvivl afholdt mange fra at købe en billet. Det regnfulde vejr har også haft sin negative virkning på ølsalget. Til gengæld glæder vi os over, at festivalen forløb fantastisk godt og at folk råhyggede sig virkelig ved søens bred.
- Vi har endnu ikke lavet regnskabet, men vi sætter slet ikke næsen op efter et stort overskud i år. Vi skal vist være tilfredse, hvis vi kan undgå røde tal på bundlinien. Heldigvis har bestyrelsen været forsigtige med økonomien, så vi har lidt at tære på. Og vi har fået god støtte fra mange trofaste sponsorer. Derfor tør jeg godt love, at der bliver Tange Sø Folk Festival igen til næste år. Det bliver lørdag den 13. august 2011 - forhåbentligt i højt solskin, slutter Kristian Pihl Lorentzen.


11. august 2010
Tange Sø Folk Festival i Jyllands-Posten
Forsangeren i Oysterband udgiver nyt album, og Tange Sø Folk Festival er i den forbindelse nævnt i Jyllands-Posten.

9. august 2010
Picnickurv til Tange Sø Folk Festival
Festivalen viser flaget under Open By Night i Ans torsdag den 12. august med en stand. Her kan man se nærmere på den lækre picnickurv, der kan forudbestilles på dagen eller her på hjemmeside.

9. august 2010
Forsalg af billetter i fuld gang
Forsalget af billetter til Tange Sø Folk Festival lørdag den 21. august er i fuld gang, fortæller festivalens formand, Kristian Pihl Lorentzen. - Vi har bestilt godt vejr og satser på at sælge 1500 billetter til årets festival, og vi er godt i gang, idet der allerede er solgt mere end 300 billetter. - Erfaringsmæssigt venter de fleste med at købe billet til efter sommerferien, så nu går vi for alvor ind i slutspurten. Billetter kan købes ved indgangen til festivalen for blot 250 kr., men de er endnu billigere, hvis man forlods køber dem på billetnet eller i en af egnens butikker.



 

Årets Tange Sø Folk Festival blev afholdt lørdag den 21. august fra kl. 12.00 til midnat.

Festivalen er fortsat tro mod den velklingende irske/skotske genre, der bliver den røde tråd i endnu et slagkraftigt musikprogram. Forsalget af billetter starter primo maj 2010.


 

22. juli 2010
Band kommer igen til festivalen
Vi har de sidste to år haft besøg af Reillys Rebels til festivalerne, og på grund af deres glæde over festivalen, kommer de igen i år og underholder.

Tidspunktet er endnu ikke fastsat, ej heller stedet for deres optræden, men hold øje med hjemmesiden for senere opdateringer.




18. juli 2010
Ny single fra The Simple Touch
The Simple Touch udgiver ny single, som præsenteres til festivalen d. 21/8.
Se deres hjemmeside


20. juli 2010
Tilbud fra Madsens Hotel
I anledning af festivalen har vi sammensat en pakke for deltagere, der ønsker at overnatte lokalt:

Buffet fredag aften
Overnatning i dobb.værelse
Morgenbuffet
Gratis transport til festival lørdag kl. 12
Evt. ekstra overnatning lørdag: 300 kr. incl. 3 retters menu

Bemærk at der er gratis transport fra Madsens Hotel til festivalen lørdag kl. 12, for gæster der overnatter på hotellet fredag eller lørdag.
www.Madsens-Hotel.dk

Flere nyheder


© Tange Sø Folk Festival  ·  Skriv til os på E-mail  ·  Hjemmesidedesign: georgi.dk