18 år i hele verden
og nu ved Tange Sø - I kan godt glæde jer.
"The band who Knew Too Much" fra Melbourne, Australien har i løbet af de sidste
18 år turneret verden rundt, spillet flere gange om ugen i deres hjemland og
udgivet 4 cd'er. Det er 7. gang de tilbringer deres sommer i Europa, hvor de
blandt meget andet har spillet til Tønder Festival, Skanderborg Festival og
Riverboat Festival i Silkeborg. Og der er god grund til at de bliver ved med at
komme tilbage til vore himmelstrøg, da ikke mindst danskerne virkelig har taget
dette utrolige livsglade og energiske band til sig.
Man kan roligt sige at det ikke går stille af, når dette 6 mands band med
harmonika, klarinet, trombone, guitar, kontrabas og trommer og en helt masse
sang, kaster sig ud i at spille en australsk blanding af folk, jazz, balkantoner
og ska, og der er garanti for masser af gang i den! Vær beredt på en fest!
Del med vennerne:
Læs mere om bandet på deres hjemmeside
![]()
© Tange Sø Folk Festival · Skriv til os på E-mail
· Hjemmeside design: georgi.dk